Længes du efter efterårsagtigt vejr? Så bliver du glad i dag

Efterårsvejret presser sig på efter en lun periode, og i dag kommer der både regn og blæst.

Ekspertpanel: Omlægning af SU kan især ramme mønsterbrydere

Unge fra dårligt stillede hjem har størst risiko for ikke at gennemføre en videregående uddannelse, hvis SU’en gøres ringere, konkluderer fem forskere.

Donorforening kritiserer: Organer går til spilde i fire ud af fem regioner

Når flere regioner overser anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, er det dybt kritisabelt, lyder det fra foreningen 7 Liv.

Venstre satser fortsat på aftale om Europol – men det ser sort ud

Danmark står til at ryge ud af det europæiske politisamarbejde, og en kontant udmelding fra Europa-Kommissionen øger ikke optimismen, siger Venstres EU-ordfører.

Vestas-formand efterlyser industriselskab som medejer

Vindmølleselskabet Vestas har haft succes på stort set alle fronter, siden svenskeren Bert Nordberg i marts 2012 overtog posten som bestyrelsesformand. Men det kunne måske gå endnu bedre, end tilfældet er, hvis selskabet fik en større aktionær ind i ejerkredsen.

I et interview med Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans lægger Nordberg ikke skjul på, at det ville være en fordel at have en ejer med et større ejerskab.

“Det ville ikke være ringe for Vestas at have en industriorienteret ejer med omkring 15 procent af aktierne,” siger han.

Svenskeren sætter ikke navn på, hvilket selskab han eventuelt kunne forestille sig købe en aktiepost i den størrelsesorden.

Bert Nordberg oplyser i interviewet desuden, at han sandsynligvis vil sidde for bordenden i bestyrelseslokalet i mange år endnu.

“En del af jobbet som formand handler jo om at gøre selskabet uafhængigt af dig som person. Da jeg gik ind i Vestas, kalkulerede jeg med, at det ville tage ti år, og tænkte, at mit næste liv kommer til at være med Vestas,” siger han.

I løbet af Nordbergs snart fem år som bestyrelsesformand er aktiekursen på Vestas mangedoblet, og det samme er overskuddet.

Nyheden om, at formanden ønsker at blive i fem år mere, bliver bifaldet blandt selskabets investorer.

“Vestas var ikke en dårlig virksomhed før, men man er blevet bedre til at leve de stærke sider ud og blandt andet fokusere på balance og cash flow. Selvfølgelig kan vi kun bifalde, at Bert Nordberg bliver på posten, så længe han har lyst,” siger Keld Henriksen, der er chefporteføljemanager i Maj Invest, til Finans.

/ritzau/

Tesla-chef vil begynde kolonisering af Mars i 2018

Forretningsmanden Elon Musk, der står i spidsen for rumfartsvirksomheden SpaceX, vil kolonisere planeten Mars og skabe en bæredygtig civilisation.

Det forklarede han, da han tirsdag gik på scenen ved International Astronautical Congress i den mexicanske by Guadalajara.

Her viste han blandt andet billeder af den raket, der skal transportere mennesker til den røde planet.

“Vi skal bygge en by,” siger Elon Musk, der også er ophavsmanden bag Tesla-elbilerne, blandt andet under præsentationen.

På mødet viste Musk en video af sit koncept, der blandt andet består af et transportsystem, der kan fragte mennesker mellem planeter ved hjælp af genbrugelige raketter.

Derudover vil kolonien bestå af 1000 rumfartøjer, der skal i flyve i kredsløb om Mars. Fartøjerne vil være udstyret med restauranter, kabiner og underholdning.

“Det skal være sjovt og spændende. Det skal ikke føles forkrampet eller kedeligt,” lyder det fra idémanden selv.

Elon Musk anser det for realistisk, at de første mennesker forlader Jorden i 2024 og ankommer til Mars det efterfølgende år.

Før det kan ske, vil SpaceX sende et ubemandet lastfartøj afsted allerede i 2018.

Elon Musk forklarer, at der vil være store omkostninger forbundet med de første rejser. Målet er på sigt at reducere omkostningerne til omkring 100.000 dollar – cirka 664.000 kroner per mand.

“Man kan ikke skabe en bæredygtig civilisation på Mars, hvis en billet koster ti mia. dollar,” siger Elon Musk.

Han erkender i øvrigt, at rejsen til den røde planet ikke er ufarlig.

“Jeg tror, at de første ture til Mars bliver meget farlige. Risikoen for dødsfald er høj. Der er bare ingen vej uden om,” siger Elon Musk.

“Så grundlæggende vil det være et spørgsmål om, hvorvidt man er klar til at dø. Hvis det er ok, så er du en kandidat til turen.” 

Det er ikke kun Elon Musk og SpaceX, der interesserer sig for Mars som et rejsemål.

Det amerikanske rumagentur, Nasa, der forsker i, hvordan længere ophold i rummet påvirker menneskekroppen, har annonceret, at man vil sende mennesker til Mars inden 2030.

Blue Origin, der et selskab stiftet af Amazon-chef Jeff Bezos, har tilsvarende sagt, at det vil sende mennesker til Mars. Det skulle dog have længere udsigter.

/ritzau/AFP

Kinesiske lemminger kaster benzin på rødglødende boligmarked

De kinesiske investorer er godt i gang med at droppe aktiemarkedet til fordel for ejendomsmarkedet. Dermed er det i forvejen rødglødende boligmarked ved at blive hvidglødende. Det skriver Hong Kong Economic Journal onsdag.

Mens den gennemsnitlige daglige samlede omsætning på børserne i Shanghai og Shenzhen er faldet 15 pct. til omkring 300 mia. yuan i forhold til topniveauet sidste år, er interessen for fast ejendom steget tilsvarende i det rødglødende ejendomsmarked.

Og de kraftige prisstigninger i især de store byer, som ikke synes at få en ende trods indgreb fra yndighedernes side, lokker flere og flere investorer over i den spekulative bolighandel.

Investorerne på det kinesiske fastland er velkendt for deres flokmentalitet, og den brede uoverensstemmelse mellem udviklingen på det kinesiske aktiemarked og boligmarkedet tilskynder en masse mennesker til at dumpe aktierne og i stedet investere i egendomme.

Trenden ses tydeligt på de sociale investorfora som Xueqiu og investorgrupper på WeChat, der har skiftet fokus til diskussioner om boligmarkedet frem for aktiemarkedet.

Ifølge data var der i en uge i starten af september kun omsætning i 12,8 mio. aktiekonti ud af det samlede antal på 110 mio. aktiekonti. Under højkonjunkturen sidste år var der aktivitet i næsten 70 mio. aktiekonti, mens investorerne strømmede til aktiemarkedet, og ryggen blev vendt til ejendomsmarkedet.

Havde investorer da solgt aktier og i stedet købt ejendomme, ville de have scoret kassen. Men om det betyder, at det nu er tid til at sælge de rødglødende ejendomme og flytte midlerne over i aktier, er uklart.

Ifølge den verdenskendte økonom John Keynes kan “markedet forblive irrationelt længere, end investorerne kan holde sig solvente”.

Et eksempel er Hongkong, hvis boligmarked konstant har været betegnet som for dyrt siden 2010, mens Hang Seng-indekset lå tæt på 24.000.

Siden er ejendomsmarkedet ifølge Centa-City Leading Index steget mere end 70 pct., mens benchmark-aktieindekset stadig ligger lavere end de 24.000.

/ritzau/FINANS

Indvandrere skal besætte halvdelen af regeringens nye job

Over halvdelen af de 250.000 job, som regeringen vil skabe frem mod 2025, skal besættes af indvandrere.

Det viser et notat fra Finansministeriet, skriver Berlingske.

Her fremgår det ifølge avisen, at 129.000 job skal besættes af indvandrere, efterkommere og såkaldte grænsearbejdere. 106.000 skal besættes af etniske danskere.

“Antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder falder i disse år. Og i den situation hjælper det til at holde beskæftigelsen oppe, at antallet af indvandrere og efterkommere i den arbejdsdygtige alder ventes at stige,” siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Berlingske.

Ifølge fremskrivningen vil der i 2025 være 102.000 færre etniske danskere i den arbejdsdygtige alder mellem 15 og 64 år.

Samtidig vil der i samme aldersgruppe komme 174.000 flere indvandrere og efterkommere, som enten er her i forvejen eller kommer til landet.

Derfor er planerne i notatet ren logik. Det mener professor og arbejdsmarkedsøkonom Niels Vestergaard fra Copenhagen Business School.

“Hvis du skal skaffe 250.000 nye i job et sted fra, så er det altså meget svært med en aldrende befolkning, hvis du ikke tager indvandrere med i billedet. Det er ren logik – andet vil ikke kunne lade sig gøre,” siger han til Berlingske.

I sidste års valgkamp blev det heftigt debatteret, om det var udlændinge eller danskere, der kom i job under Helle Thorning-Schmidts (S) regeringstid.

Hos Dansk Folkeparti mener man, at man bør begrænse virksomhedernes muligheder for at hente ny arbejdskraft udefra.

“Hvis det bliver meget nemt at gå ud og finde de folk i udlandet, man mangler, så er der ikke den samme motivation hos virksomhederne til at få uddannet den arbejdskraft, vi allerede har her i Danmark,” siger partiformand Kristian Thulesen Dahl.

/ritzau/

Medie: Råddenskab stikker dybt i engelsk fodbold

Den engelske fodboldlandstræner Sam Allardyce blev strittet ud fra sit job tirsdag aften, efter han havde fortalt nogle asiatiske forretningsmænd hvordan man omgår transferreglerne hos det engelske fodboldforbund FA.

Han fik også fornærmet både FA og diverse fremtrædende personer under samtalen.

Imidlertid var det ikke hovedrige asiater med dubiøse fodboldinteresser, Sam Allardyce talte med, men i stedet forklædte journalister fra avisen The Telegraph, som optog mødet med skjult kamera.

Otte trænere måske bestukket

Og råddenskaben i engelsk fodbold stikker betydelig dybere, skriver The Telegraph. Ifølge avisen har otte nuværende eller tidligere trænere fra Premier League har taget mod bestikkelse.

Fodboldagenter blev filmet med skjult kamera, mens de pralede af hvor mange trænere de havde betalt. En af dem siger, at i fodbold ”er alt under bordet.”

Senere på ugen vil The Telegraph afsløre navnet på en assistenttræner, som blev filmet, da han tog mod 5000 pund, ca. 43.000 kr.

Beløbet fald i kontanter fra journalister, som poserede som repræsentanter for et fjernøstligt firma, der gerne ville investere i fodboldspillere.

Dermed skal FA ikke kun finde en ny, permanent landstræner – Gareth Southgate får jobbet på en midlertidig aftale for de næste fire landskampe – men fodboldforbundet skal også tages stilling til, hvorfor det ikke er lykkedes at rydde op og rense ud i fodboldverdenens beskidte hjørner. 

Ny rekord i offentlige mega-kontrakter til pensionskasser

Det er ved at blive en kæmpe forretning for private at opføre og drive skoler, sygehuse og andre bygninger.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami